Info om DCU fugttest samt forskellige vognmærkers tæthedssikring.

Fugttest af din campingvogn.

Er du ejer af en ny eller nyere campingvogn, som er omfattet af fabrikantens tæthedssikring, er der forskellige tidsfrister, for eftersyn, som skal efterleves, ellers vil fabrikkens dækningen bortfalde.

De forskellige campingvognsmærker har hver deres regler for tæthedssikring. For de fleste fabrikater, skal fugttesten foretages af et godkendt værksted 1 gang årligt. Almindeligvis efter 10 - 14 måneder, og derefter med 1 års mellemrum. Fabrikkerne har forskellige regler for, hvor mange år tæthedssikringen dækker. - Læs de dokumenter, som følger med din vogn, så bør du være på den sikre side.

Vær opmærksom på, at hvis du ikke overholder tidsfristerne, vil fabrikkens dækning bortfalde.

Husk bestil fugttest/tæthedssikring i god tid inden tidsfristen udløber, da det er datoen for testens udførsel, som er afgørende. Dette kan du gøre enten via mail: verksted@tarup.dk eller ringe til vor værkfører på tlf. 6616 1818 – tryk 1 for værksted. Mandag til torsdag 10.00 til 16.00 eller fredag: 10.00-12.00

Her er en liste over reglerne for nogle af de forskellige campingvognsmærker. (opdateret pr. 2019)

Adria:

Adrias tæthedssikring, for Adora – Alpina – Altea og Action,  gælder i op til 7 år, såfremt alle fugttest er overholdt på din campingvogn. For Adria Aviva serien gælder tæthedssikringen op til 5 år.

Det første serviceeftersyn skal finde sted mellem 9 og 15 måneder efter klargøringedatoen. De enkelte datore finder du på det dokument om tæthedssikring, som du fik udleveret sammen med din nye Adria. - Er du i tvivl, kan du kontakte din Adriaforhandler, og få oplyst tidsintervallet. 

Du kan se alle vores Adria campingvogne ved at klikke her

Kabe:

Der er op til 6 års tæthedssikring på din Kabe campingvogn, hvis alle eftersyn er overholdt. Det første eftersyn skal foretages mellem 11 og 13 måneder efter garantistart og derefter hvert år.

OBS: Den første Kabe tæthedskontrol udføres gratis, af den forhandler, hvor du har købt din campingvogn.

Du kan se alle vores Kabe campingvogne ved at klikke her

Dethleffs:

Der er mulighed for op til 6 års tæthedssikring på Dethleffs, hvis du vælger at følge det årlige Dethleffs tæthedseftersyn. Det første eftersyn skal foretages mellem 11 og 13 måneder efter garantistart og derefter hvert år.

I forbindelse med et Dethleffs tæthedseftersyn, bliver vognbunden sprøjtet med tæthedsspray på alle samlinger, hvilket giver en ekstra beskyttelse.

Du kan se alle vores Dethleffs campingvogne ved at klikke her

 

Bürstner:

Bürstner giver på nye vogne fra 2019 op til 10 års tæthedssikring, hvis alle eftersyn er overholdtDet første eftersyn skal foretages mellem 11 og 13 måneder efter garantistart og derefter hvert år.

Du kan se alle vores Bürstner campingvogne ved at klikke her

 

Hos TARUP Campingcenter A/S forhandler vi alle 4 ovenstående vognmærker. Samtidig yder vi service og reparation på alle vognmærker som f.eks. Knaus, Hobby, LMC, Hymer, Polar, Tabbert m.fl. store som små campingvogne og autocampere, 

Har du købt en brugt campingvogn, er det altid en god ide at få lavet en DCU fugttest, og gentage det hvert 2. år – for at kende tilstanden på din campingvogn, og evt. få lavet en mindre udbedring af en utæthed, inden skaden griber om sig og bliver både omfattende og meget kostbar at få udbedret.

En DCU fugttest har flere forskellige målpunkter:

 

  • Alle 4 hjørner ude/inde
  • Gaskassen
  • Døren
  • Skærmkasse
  • Væg på midt højre/venstre
  • Omkring alle vinduer
  • Tagluger
  • Skorsten
  • Antenne
  • Frontlygter
  • Baglygter
  • Skubbehåndtag
  • Anden gennemføring
  • Serviceklapper
  • WC-klap
  • Tagventiler
  • Emhætte

Der mulighed for at skrive, hvis der er andre steder i vognen, hvor der bliver målt.

Er der nogle bemærkninger, vil dette blive oplyst, af den mekaniker der udfører fugttesten, i et notat nederst i DCU rapporten.

Husk at være ude i god tid med bestilling af din fugttest/tæthedssikring. Dette kan du gøre enten via mail: verksted@tarup.dk eller ringe til vor værkfører på tlf.: 66161818 – tryk 1 for værksted.

Husk, at du som DCU medlem eller Club TARUP medlem, får 5 % rabat mellem 1. marts og 31. august. Og 15 % rabat imellem 1. september og udgang af februar måned.

Du kan se prisen på DCU fugttest her  ----->Klik her  

Fugt i gulv og væg på campingvogn

Du kan finde de 2 DCU Testenter på Fyn her  ------->  Klik her

 

TARUP CAMPINGCENTER A/S benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik omkring brugeradfærd. Når du fortsætter din færd på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.