Info om DCU fugttest samt forskellige vognmærkers tæthedssikring.

Fugttest af din campingvogn

Hos Tarup Campingcenter udfører vi fugttest af campingvogne. Hvis du er bekymret for mulig fugt i din campingvogn, er det vigtigt at få den undersøgt så hurtigt som muligt. På Tarup campingcenter kan vi udføre en fugttest for at hjælpe med at identificere eventuelle problemområder. Aflever din campingvogn til os og lad en af vores dygtige teknikere gennemgå din campingvogn, så du er sikker på, den er fri for fugt.

 

Hvad er en fugttest?

En fugttest for campingvogne bruges til at måle fugtighedsniveauet i en campingvogn. Dette er vigtigt, fordi høj luftfugtighed kan føre til vækst af skimmelsvamp, hvilket kan beskadige campingvognen og forårsage sundhedsproblemer for beboerne. Under testen bruger vi specialiseret udstyr til at måle fugtindholdet i luften og overfladerne i din campingvogn. Resultaterne viser, om fugtighedsniveauet er for højt, og om der skal gøres noget for at reducere det. Vi kigger også efter eventuelle tegn på synlig skimmel eller mug. Vores erfarne teknikere er fuldt uddannede til at hjælpe med at identificere potentielle problemer og rådgive dig om, hvordan du kan løse dem.

 

Fugttest af nye og brugte campingvogne

Hvis du ønsker at købe en campingvogn, er det vigtigt, at du får den testet for fugt, inden du skriver under på den stiplede linje. Hos Tarup Campingcenter tilbyder vi fugttest af campingvogne for at hjælpe med at sikre, at alle campingvogne er sikre og lækagefrie. På den måde er du sikker på, din brugte campingvogn er i god stand. Har du købt en brugt campingvogn, er det altid en god ide at få lavet en DCU fugttest, og gentage det hvert 2. år – for at kende tilstanden på din campingvogn, og evt. få lavet en mindre udbedring af en utæthed, inden skaden griber om sig og bliver både omfattende og meget kostbar at få udbedret.

Har du en ny eller nyere campingvogn, kan det være et krav fra producentens side, at du får lavet en fugttest af din campingvogn.

 

Hvorfor skal jeg få foretaget en fugttest af min campingvogn?

Udover at det blot er en god idé at få lavet en fugttest af din campingvogn, kan det også være et krav fra fabrikantens side, hvis du fortsat vil være omfattet af fabrikantens dækning. Er du ejer af en ny eller nyere campingvogn, som er omfattet af fabrikantens tæthedssikring, er der forskellige tidsfrister for eftersyn, som skal efterleves. Opfylder du ikke disse, vil fabrikkens dækningen bortfalde.

 

Regler for tæthedssikring

Tæthedssikring er en vigtig del af vedligeholdelsen af en campingvogn, da det hjælper med at forhindre fugtskader og andre strukturelle problemer. De forskellige campingvognsmærker har hver deres regler for tæthedssikring. De fleste campingvognproducenter kræver, at campingvognen får foretaget en fugttest en gang om året af et godkendt værksted. Almindeligvis efter 10 - 14 måneder, og derefter med 1 års mellemrum.

Producenterne har forskellige regler for, hvor mange år tæthedssikringen dækker. Læs de dokumenter, som følger med din vogn, så bør du være på den sikre side.

Vær opmærksom på, at hvis du ikke overholder tidsfristerne for fugttesten af din campingvogn, vil producentens dækning bortfalde.

Husk bestil fugttest/tæthedssikring i god tid inden tidsfristen udløber, da det er datoen for testens udførsel, som er afgørende. Dette kan du gøre enten via mail: verksted@tarup.dk eller ringe til vor værkfører på tlf. 6616 1818 – tryk 1 for værksted. Mandag til torsdag 10.00 til 16.00 eller fredag: 10.00-12.00.

Hos TARUP Campingcenter A/S forhandler vi Adria, Dethleffs og KABE. Samtidig yder vi service og reparation på alle vognmærker som f.eks. Knaus, Hobby, LMC, Hymer, Polar, Tabbert m.fl. store som små campingvogne og autocampere.

Her er en liste over reglerne for nogle af de forskellige campingvognsmærker. (opdateret pr. 2019)

 

Tæthedssikring på Adria:

For Adria campingvogn gælder følgende regler om fugttest og tæthedssikring:

Adrias tæthedssikring gælder i op til 7 år, såfremt alle fugttest af din campingvogn er overholdt. Dette er gældende for følgende Adria modeller:

  • Adora
  • Alpina
  • Altea
  • Action

For Adria Aviva gælder tæthedssikringen i op til 5 år, såfremt alle fugttest er overholdt.

Det første serviceeftersyn skal finde sted mellem 9 og 15 måneder efter klargøringsdatoen. De enkelte dato finder du på det dokument om tæthedssikring, som du fik udleveret sammen med din nye Adria. Er du i tvivl, kan du kontakte din Adria forhandler og få oplyst tidsintervallet. 

Du kan se alle vores Adria campingvogne ved at klikke her

 

Tæthedssikring på Kabe:

For Kabe campingvogn gælder følgende regler om fugttest og tæthedssikring:

Der er op til 6 års tæthedssikring på din Kabe campingvogn, hvis alle eftersyn er overholdt. Det første eftersyn skal foretages mellem 11 og 13 måneder efter garantistart og derefter hvert år.

Du kan se alle vores Kabe campingvogne ved at klikke her

 

Tæthedssikring på Dethleffs:

For Dethleffs campingvogn gælder følgende regler om fugttest og tæthedssikring:

Der er mulighed for op til 6 års tæthedssikring på Dethleffs, hvis du vælger at følge det årlige Dethleffs tæthedseftersyn og dermed får udført en årlig fugttest af din campingvogn. Det første eftersyn skal foretages mellem 11 og 13 måneder efter garantistart og derefter hvert år.

I forbindelse med en fugttest af Dethleffs campingvogne, bliver vognbunden sprøjtet med tæthedsspray på alle samlinger, hvilket giver en ekstra beskyttelse. Det er et krav ifm. tæthedseftersynet.

Du kan se alle vores Dethleffs campingvogne ved at klikke her

 

Tæthedssikring på Bürstner:

For Bürstner campingvogn gælder følgende regler om fugttest og tæthedssikring:

Bürstner giver på nye vogne fra 2019 op til 10 års tæthedssikring, hvis alle eftersyn og fugttests er overholdt. Det første eftersyn skal foretages mellem 11 og 13 måneder efter garantistart og derefter hvert år.

 

Selve fugttesten

DCU-fugttesten er en omfattende undersøgelse af fugtindholdet i din campingvogn. Den rapport, der genereres fra testen, hjælper dig med at identificere eventuelle problemområder i din campingvogn, som kan forårsage fugtproblemer. Testen udføres ved at foretage målinger på faste punkter rundt omkring i campingvognen og derefter analysere resultaterne. Dette giver os mulighed for at identificere områder, hvor der kan være en højere koncentration af fugt og dermed potentielle problemer. Hvis du har problemer med fugt i din campingvogn, kan DCU-fugttesten hjælpe dig med at finde årsagen og tage skridt til at løse problemet.

 

Målepunkter i DCU fugttesten:

En DCU fugttest har flere forskellige målpunkter ifm. fugttesten:

 fugttest

  • Alle 4 hjørner ude/inde
  • Gaskassen
  • Døren
  • Skærmkasse
  • Væg på midt højre/venstre
  • Omkring alle vinduer
  • Tagluger
  • Skorsten
  • Antenne
  • Frontlygter
  • Baglygter
  • Skubbehåndtag
  • Anden gennemføring
  • Serviceklapper
  • WC-klap
  • Tagventiler
  • Emhætte

Der mulighed for at skrive, hvis der er andre steder i vognen, hvor der bliver målt.

Er der nogle bemærkninger, vil dette blive oplyst, af den mekaniker der udfører fugttesten, i et notat nederst i DCU rapporten. Hvis vi finder tegn på fugt, udarbejder vi sammen med dig en plan for at løse problemet. Dette kan omfatte reparation, installation af et nyt ventilationssystem eller andre foranstaltninger for at forhindre yderligere fugt i at opstå.

 

Hvad koster en fugttest af campingvogn?

Læs mere om priser på servicetjek af campingvogne her

 

Book tid til en fugttest af campingvogn

Husk at være ude i god tid med bestilling af din fugttest/tæthedssikring. Ring til Tarup Campingcenter i dag for at bestille en fugttest af din campingvogn. Dette kan du gøre enten via mail: verksted@tarup.dk eller ringe til vor værkfører på tlf.: 66161818 – tryk 1 for værksted.

Du kan se prisen på DCU fugttest her  ----->Klik her  

fugtskade campingvogn

Fugt i gulv og væg på campingvogn

Du kan finde de 2 DCU Testenter på Fyn her  ------->  Klik her

 

TARUP CAMPINGCENTER A/S benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik omkring brugeradfærd. Når du fortsætter din færd på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.