Adria modeller

Adria er en af de førende producenter af campingvogne af høj kvalitet. Med en god campingvogn får du den ultimative frihed, og vælger du en af de nedenstående Adria modeller, så kan du være sikker på, at de er designet til at blive brugt. Der er derfor også lagt vægt på både små og store detaljer for at sørge for, at både sikkerhed og komfort er helt i top. Hos Adria ved de, at hver centimeter tæller, og derfor er der lagt vægt på en høj grad af funktionalitet på tværs af de forskellige modeller.

Mere end 50 års erfaring fornægter sig ikke, og Adrias campingvogne bliver da også gang på gang tildelt priser for både design, innovation, kvalitet og for at give god værdi for pengene.

Du har mulighed for at vælge mellem mange forskellige Adria modeller, og der er derfor også modeller for ethvert budget, til ethvert behov og til både dem, der rejser alene og til storfamilien. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige Adria modeller.

 

Alpina

I Adria Alpina 2022 har du udsigt til stjernerne, når du skal sove, med det store ”sky light”-vindue. Alpina er den af Adria modellerne, der byder på mest standardudstyr. Blandt det kan nævnes ALDE-centralvarme, vandbåren gulvvarme, gasbageovn, sengeelevation, komplet glasfiberkonstruktion og meget, meget mere. Læs mere om Adria Alpina. 

Adora

Den mest populære model fra Adria er Adora, og den er samtidig også Danmarks mest solgte campingvogn. Det er der flere gode grunde til. I 2021 gennemgik Adora-serien en større makeover, som blandt andet bød på bredere indgangsdør, nyt indvendigt og udvendigt design og større lasteevne. Alle disse features er også implementeret på 2022-modellerne, som alle er lavet i glasfiber, som sikrer dig mod ”Bilka-buler” og haglskader. Adrias Adora 2022-modeller er udstyret med alt, hvad du kan tænke dig, uden at du skal betale ekstra for det. Læs mere om Adria Adora.

Altea

Altea 2022-programmet har hele 10 forskellige indretninger, som dækker over både enkeltseng, dobbeltsenge og køjer med dobbeltseng. Det er samtidig standard med sengeelevation i hovedgærdet i både dobbeltsenge og enkeltsenge. Med samtlige modeller kan du nyde godt af elektrisk gulvvarme som standard.  Med Adria Altea er du godt beskyttet mod haglvejr med GFK-tag, front og bagende. Læs mere om Adria Altea.

Aviva

I 2016 tilføjede Adria en ny model til deres serie af campingvogne, som fik navnet Aviva. De fik en komplet makeover i 2017, og disse forbedringer kan du også nyde godt af med 2022-modellerne. Udstyret i Aviva tæller blandt andet forstærker og højtalere. Den er designet med fokus på lethed og kan således også trækkes af mindre biler. Til 2022-sæsonen er der syv forskellige indretninger, og der er derfor rig mulighed fora t finde en model for både par og børnefamilier. Læs mere om Adria Aviva.

Action

Adrias Action har gennem mange år ligget i top som den bedst sælgende rejsevogn, og det er bestemt ikke uden grund. Her får du det hele kogt ned på 3,6 meter og i fire forskellige indretninger. Opskriften på vognens store succes er en kombination af lav vægt, overkommelig pris og en gennemtænkt indretning med masser af luft og rummelighed. Du får samtidig masser af lys ind takket være det store glastag i vognens front. Læs mere om Adria Action.

TARUP CAMPINGCENTER A/S benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik omkring brugeradfærd. Når du fortsætter din færd på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.